Om Vores Lys

Produktion og materialer

  • KunstIndustriens voksalterlys er håndstøbte og fremstilles enkeltvis efter en mangeårig, klassisk og gennemprøvet opskrift, der giver lysene en smuk og langsom forbrænding på 5-7 gram i timen.

    Til fremstilling af vores voksalterlys bruges de bedste, reneste og mest stabile vegetabilske steariner og paraffiner der er på markedet. Det betyder, at lysene udover en langsom forbrænding også brænder meget rent og stabilt, uden at ose og lugte.


    Den specielle voksalterlys-blanding bevirker at lysene udover at give lys direkte fra flammen, også giver et varmt og gyldent skær gennem selve kroppen af lyset. Stearin er derimod lystæt. 

  • Det betyder at et bloklys lavet i rent stearin ikke får en glød ud gennem lysets krop eller en "lanterneeffekt" efterhånden som flammen brænder sig ned i lyset. Det betyder naturligvis mindre, hvis der er tale om et stagelys og derfor er mange af vores stagelys lavet af ren stearin.


    Vægen i voksalterlysene er nøje afstemt til lysets diameter. Det sikrer, at der ikke brændes mere lysmasse af end højst nødvendigt. Derved reduceres forurening og du sikres en lang brændetid. Samtidig sikrer den afstemte væge, at lys op til 7 cm i diameter brænder helt ned uden kant.

  • Mange tror, at 100% stearin er det bedste af lave lys af. KunstIndustrien sælger både lys i 100% stearin og lys lavet af andre blandinger – det vigtigste i den sammenhæng er kvaliteten af råvarerne og det gode håndværk. Dårlige eller urene råvarer giver lys der brænder dårligt eller ligefrem oser.

    I december 2016 fik vi testet vores lys for sodning hos et godkendt laboratorium. Resultatet skal ligge mellem 0 og 1, hvor 0 er bedst. Vores lys scorer helt ned til 0,04, afhængig af variant, og er således blandt de allerbedste på markedet.

Gode Råd

Tips & plejevejledning til dine Kunstindustrien-lys

Alterlys – håndlavet med omhu

  • Ved lys med en diameter på 7 cm eller derover skal du skære kanterne til mellem hver brænding for at forhindre, at lyset løber, og for at sikre en ensartet smeltning.
  • Lys med en diameter på 10,5 cm kan brændes uden at skære kanterne til for at skabe en smuk "hurricane"-effekt (en flot, dyb lysestub).Hvis lysestubben bliver for dyb, og flammen begynder at blafre på grund af iltmangel, skal du blot skære kanterne til eller prikke små lufthuller igennem voksbarken.

Generel pleje af stearinlys

  • Klip altid vægen inden hver brænding.
  • Placer dit lys i en passende, varmebestandig holder.
  • Gå aldrig fra et tændt lys.
  • Undgå at brænde lys i områder med træk, herunder steder med meget gennemgang, nær ventilationsåbninger, udsugning, varmeapparater, klimaanlæg eller ventilationssystemer.
  • Hold en afstand på mindst 5 cm mellem lysene, når du brænder flere lys ad gangen.
  • Brug en lyseslukker til at slukke flammen for at undgå, at voksen sprøjter eller løber over.

For mere detaljeret information kontakt os direkte.